Argumentation i matematik er opbygget som i andre fag, dvs. at den bygger på påstand og belæg. Hjemlen er matematikkens regneregler.
Matematik er en menneskabt konstruktion – det er en form for tankespind. Logik har en tæt forbindelsen med argumentation – også i matematik. Matematik indeholder ofte en række logiske slutninger – fx ved udregninger.
Argumentation i matematik bygger ofte på at vi kender diverse regler, fx regnereglerne for løsning af ligninger. Og sådan er det typisk i matematik - det er nødvendigt at have en række færdigheder for at kunne afkode, forstå og gennemføre argumentationen. Regnereglerne er matematikkens hjemmel.
Når argumentation indgår i den teoretiske del af matematikken, er det ofte i forbindelse med ”beviser”. ”Beviser” hænger sammen med den måde matematikken er bygget op på. Påstande i matematik betegnes for ”sætninger”, og belægget er udregningerne og ræsonnementerne.
I matematik udgør en del af argumentationen en dokumentation for en konklusion eller en logisk slutning. Derfor skal man altid i matematik huske at dokumentere ved hjælp af udregninger, grafer, forklaringer m.m.
Påstand: x=2 når 4x+3=11
Belæg: Udregningerne Hjemmel: Regnereglerne for løsning af ligningerPåstand: i en retvinklet trekant gælder at kvadratet af hypotenusen er lig summen af kvadraterne af kateterne (det er Pythagoras’ sætning)
Belæg: Bevis Hjemmel: De matematiske regler der ligger til grund for udregningerne og ræsonnementerne.Påstand: Den matematiske model der beskriver udviklingen i antallet af medlemmer i en håndboldklub fra 1998 til 2012, kan også anvendes til beskrive antal medlemmer i klubber i 2014.
Belæg: Vi udregner ved hjælp af modellen at medlemstallet i 2014 bliver 734. Vi får oplyst at det faktiske antal medlemmer i 2014 er 702. Vi udregner den procentvise afvigelse til 4%, og fordi dette er en lille afvigelse, siger vi at modellen også gælder for 2014. Hjemmel: Udregningerne og en viden om at 5% er en lille afvigelse.Her er to øvelser, begge kan anvendes på C-, B- og A-niveau.